Tværfagligt samarbejde

Tværprofessionel elementer.

Ud arbejdet af Salli Lisette Thomsen d 15.12.2014

Studerende på Universety College Syddanmark.

Studienr på 12235

Prøve nr. 8280

Indledning:

I min nuværende og tredje praktikplads er i et bofællesskab. Her arbejder jeg med bofællesakbts målgruppe, som er mennesker med nedsat psykisk og fysisk funktionsevner. Et af mine læringsmål,i denne praktik, er at skifte kendskab til det tværfagliglige samarbejde mellem det pædagogiske personale på bofællesskabet og en anden fagprofession. Samarbejde omhandler en borger der får massage og den den pædagogiske tilgang til denne borger.

Problemformulering:

Hvordan kan et tværfagligt samarbejde mellem pædagog og massør kvalificere arbejde hos en borger med nedsat funktionsevne? 

Case:

Ken er en mand på 46 år og bor i et bofællesskab for borger med nedsat funktionsevne. Ken har boet hjemme indtil han blev 18 år.

Ken har en skrøbelig psyke og han bliver hurtig påvirket af ydre omstændigheder som kan gøre ham utryg. Når Ken bliver utryk er han ofte urolig og vandrer meget. Ken har ikke nogen verbal sprog., men han laver lyde,som udtrykker, hvilket humør han er i . Når han laver vrede lyde, kan Ken have en udadreagerende og/ eller selvskadende adfærd.Ken udtrykker også glæde verbalt gennem glade lyde og nonverbalt med sit kropsprog ved eksempelvis at hoppe og smile.

Årstiderne har en stor påvirkning på kends sindsstemming. Han er ofte meget glad når han f.eks er på gåture,i spabad eller når han får fodbad samt massage. Han har også tvangshandlinger, som er at han spiser alt organisk og ikke organisk han kan finde. Ken har altid et stykkr legtøj i sine hænder, det fungerer som en trykhedsgenstand for ham.

Begrebet tverfaglighed

Tværfaglighed handler om at samarbejde med forskellige fagpersoner. Det vil sige, at mennesker med forskellige uddannelser og arbejdsområde arbejder om samme sag. Samarbejdet handler om, at fagpersoner har et fælles mål,og at de indgår i et tværfagligt team eller gruppe. De har fælles mål at arbejde ud fra og en fælles problemforståelse. I min nuværende praktik har jeg foretaget en undersøgelse i samarbejde med fagperson som er massør. Massøren kommer på institution hver hvorten dag og masserer nogle borger på Bosager. Jeg har obseveret hendes arbejde med Ken og jeg har lavet et intervie med massøren. Massagen som massøren udfører er mere terapeutisk massage en fysologisk massage.

Fysisk nærhed

I aktikel, Massage helbredens kraft skriver Karen Smidt, at rummet har en vigtig rolle i forhold til at det skal være en afslappende oplevelse for både massøren og borger. Hun skriver, at der skal være bløde farver i rummet,og at rummet skal være varmt, da kropstemperatur falder, når borgeren masseres. Musik er også med til at skabe en afslappende stemming, og massagen kan udføres i tak med musikken.Hun skriver også at det er vigtig med glidende overgang,ved at lade den ene hånd blive på kropsdelen, og den anden forsætter en bevægelse et andet sted for at gøre berøringen kontinuerlig. Hun nævner, at årstiden har en enorme påvirkning på mennesker følsesmæssige og fysiske velbefindende. Derfor har berøring en endnu større betydning, da det kan være med til at løsne de fortrængte følelser, der giver spændninger i musklerne.

Analyse:

Scenariet foregik for samarbejde med massøren foregik i hans Kens lejlighed. Jeg gik med ind i Ken lejlighed og massøren viste mig, hvordan hun skabe forudsigelighed hos Ken.Massøren viste mig også, at hun have massagebriksen klar og den er noget genkendelig for Ken. Så ved at have en klar og er synlig i hans lejlighed,ved han,hvad der skal forgå. Når massøren masserer Ken ham bruger hun sin verbalt sprog til at benævne det hun gør,og når hun masserer hans tæer og bevæger sine finger vidre opad hans fødder holder massøren sin ene hånd på tæerne, så det bliver en glidende overgang mellem tæer og fødder.Dette gør hun for at skabe forudsigelighed og trykhed. Dette mener forfatteren Karin Smith også er en vigtig faktor for at berøringen bliver kotunierlig. Massøren er meget opmærksom på Ken kropssprog og lyde ved at hun giver ham tid og anerkender disse, hvilket ses ved hun at hun skifter kropsdel, når Ken med sit kropssprog udtrykker, hvor han har fået stimuli diverse steder på kroppen.

I interview med massøren ,fortæller hun, hvilke sanser der bliver stimuleret hos Ken. Det er bla. han autitive sans der stimuleres idet at han ser massøren og massagebriksen fordi det er noget genkendeligt for Ken.

Det er dog mest hans tactile sans der bliver stimuleret, da der er den fysiske berøring, der er formålet med massagen,og Ken viser med sin kropssprog når han har fået nok stimuli, ved at fjerne massørens hånd.

Han olfaktoriske sans bliver stimulier i forbindelse med alle de genkendlige dufte i hans lejlighed. Men massøren fortæller også, at han i hverdagen oplever meget olfaktoriske stimuli, og hun bruger derfor ikke  dufte i massageolien. Det er noget personale kan være opmærksom på således at Ken ikke bliver overstimulieret.

Det er vigtig for Ken, at har sin tryghedsgenstande i hånden, så det er massøren meget opmærksom på,da det er medvirkende til , at Ken får en succes oplevelser ud af massagen. Jeg spørger massøren, hvordan hun ville indrette de fysiske rammer i rummet. Dertil svarer hun, at det skal være et lyst rum med glade farver og noget musik. Her understøtter Karen Smith massørens holding til det fysiske rum. Massøren mener at ikke skal være med dufte, da det skal være et genkendelig rum  for Ken.

Massørens tværfaglige samarbejde med personalet, handler om at når hun ankommer på institution, er hun i dialog med det pædagogisketeam. Her er diskursen målrettet i forhold til borgerens adfærd og hvordan arbejdsfordelingen er i for til, hvilke borgere massøren kan begynde med.Pædagogerne og massøren har fælles mål, som er at øge borgerens livskvalitet i form at et tværfaglig samarbejde imellem forskellige faggrupper men indfor samme arbejdsområde. Massøren er på det fysiske sted, men hun deltager ikke iat tage beslutninger, da hun ikke arbejder på bofællesskabet til hverdag. Hun er en service til borgerer har mulighed for at få mere Livskvalitet i hverdagen. Dvs at hendes formål med det tværfaglig samarbejde er at hun i praksis, ud fra artiklen" Rør ved mig" kan givee Ken en positiv relation, idet at hans stressniveau og blodtryk, nedsættes således at han tactile sans bliver stimuleret i form af hudkontakt. Hudkontakt beskrives som noget der skaber trivsel og udvikling og i forhol til Ken vil det gøre at han er mindre utryk fre hverdagen.

Karen Smith beskriver at årtiderne har en stor påvirkninger på borgerens velbehag og som nævnt i CASEN, bliver Ken meget påvirket af årstiderne. det betyder, at massge har en stor effekt på Kens sindstemming. Det vil sige, at ken humør kan ændre ved brug af massage, da denne metode kan være med til, at han kan komme af med sine spændte muskler og negative følelser

Vudering

Min vudering i forhold til det tværfaglig samarbejde er at , der på bofællesskabet bør være mere fokus på samarbejde mellem fagpersoner for at gøre en ekstra indsat i forhold at øge borgerens livskvalitet i hverdagen. Da det ud fra mine observationer kun har set samarbejde mellem fagpersoner når massøren møder op på instutitonen og er i dialog med pædagogerne omkring borgerens adfærd og arbejdsforsdeling. Massage, mener jeg, er noget der burde være intergreret i de forskellige bofællesskaber med de borger der kan modtage massage og selv siger fra med kropssproget. Massage kan sænke borgernes stressniveau, blodtryk og skabe tillid til deres omverden i dagligdag. Jeg mener således at pædagogerne kan være med til at give den fysiske nærvær når massøren ikke er der til hverdagn, ved mere fysiske berøring f.eks holde borgerne i hånden, lægge arm omen om dem.

Konklusion

Det tværfaglig samarbejde med massøren mener jeg er en fordel for pædagogernes profession. Da de kan bruge massørens arbejde til observere Ken adfærd både ind og efter massagen for at undersøge borgerens adfærdsmønster især når årstiden skifter. Det primert mål for pædagogerne og massøren er den velvær som Ken opnår igennem massagen. Massøren ved at Ken hurtig kan blive overstimuleret hvis der bruges dufte og musik. Massagen med hudkontakt gør at Ken oplever en stærker tactil og kan derved bedre trives i hans hverdag. 

Litteratur

Nu trækker vi på samme hammel s 25-27

Massage berøringers helbredens kraf s 13-23

Berøring og den betydning-massage som pædagogisk redskab.